Generalforsamling Hirsevænget/Rugvænget d. 16.04-2009.
Tilstede:
Rugvænget 3 – 9 – 11 – 13 – 15 - – 21 – 23
Hirsevænget 10 - 12 – 14 – 16 – 18.
- Formandens beretning.
Året 2008 blev endnu et stille og roligt år i grundejerforeningen.
Græsslåningsordningen fungerede perfekt i 2008, og rotationsplanen for 2009 er uddelt til samtlige medlemmer.
Denne er også tilgængelig på vores hjemmeside, derfor vil vi stadigvæk opfordre alle til at besøge den et par gange om året, for på den sker der lidt hele tiden.
Vi har gjort brug af vores vinteraftale 2 gange, vi fik ryddet sne d.22/3-2008 og saltet en gang d. 25/3-2008.
Vi har fået klippet kanter rundt om stenene på fællesarealet 4 gange i 2008 af de unge mennesker fra Rugvænget 23, som aftalt. Datoerne for dette var d. 24/5 – 23/6 - 12/7 – 19/8 – 2008.
Vi må endnu engang takke vor kasserer Nils Finken, Rugvænget 23 for hans fornuftige disponering af vore finanser som endnu engang har bidraget med et anseligt beløb i rente indtægter.
Vi har indkøbt ny græsslåmaskine men ikke engang dette indkøb kunne bringe røde tal på bundlinien, og heldigvis for det.
Bestyrelsens valg af græsslåmaskine blev en Klippo, som er meget anvendt af professionelle gartnere samt kommuner og offentlige institutioner. Maskinen er indkøbt i Jørlunde Maskinforretning, og burde efter deres vurdering dække vores behov.
Alle medlemmer af grundejerforeningen har betalt kontingent for år 2008 og i øvrigt har alle også betalt for år 2009.
Bestyrelsen arbejder med nogle fremtidige projekter, som er følgende:
Arbejdsdag på fællesarealet. Maj/juni 2009.
Kontakt med NESA, vedr. fiberkabler 2009.
Formandens beretning blev godkendt.
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
Kassereren gennemgik regnskabet.
Som det fremgår af regnskabet er det en økonomisk sund forening.
Kasseren gjorde opmærksom på at vi nok ikke kan forvente de samme store renter i 2009.
Regnskabet kan findes andetsteds på hjemmesiden.
Regnskabet blev enstemmigt godkendt.
- Forslag fra bestyrelsen.
Bestyrelsen foreslog at udbetale 50% af vores penge til medlemmerne, da vi ikke forventer at skulle dække vejvedligeholdelse.
Generalforsamlingen blev enige om at vi skulle vente med dette til vi havde et skriftligt tilsagn fra kommunen om at det var kommunale veje.
Bestyrelsen vil tage kontakt til kommunen for at afklare dette.
Det blev enstemmigt vedtaget.
Drøftelse af lovgivning og håndtering af hundehold.
Der har været klaget over hundegøen fra én parcel i Rugvænget.
De implicerede parter aftalte at løse dette problem i mindelighed.
Bestyrelsen anmodede ejerne om at hjælpe til med at renholde hække og stisystemer omkring parcellerne.
Holdning til etablering af anden hegnstype mod banestien pga. dårlige groforhold for vores liguster.
Generalforsamlingen vedtog at de vedrørte 3 parceller gerne måtte prøve med andet end liguster og evt. opsætte hegn hvis det også mislykkedes.
Forslag om tilskud fra grundejerforeningen til etablering ( indgravning og nedlægning) af fiberkabler.
Da vi tidlige vedtog at udbetale 50% tilbage i tilfælde af kommunen giver os ret i at det er deres veje, vedtog vi at man individuelt kunne vælge at bruge tilbagebetalingen til finansiering af fibernedlægning.
Vi er blevet tilbudt en rabataftale med Sadolin Farveland i Stenløse, husk at medbringe aftalen ved evt køb.
Aftalen kan findes andetsteds på hjemmesiden
Bestyrelsen foreslog en fælles oprydningsdag af fællesarealerne.
Man vedtog at mødes d. 24 maj kl. 10.00 – Alle er meget velkomne til at give en hånd med for at forskønne vores område.
Kontingent – uændret 400,- årligt blev vedtaget af generalforsamlingen.
- Der var ingen forslag fra medlemmerne.
- Valg af bestyrelse.
Bestyrelsen fortsætter uændret.
6. Valg af revisor og suppleant.
Begge fortsætter.
7. Eventuelt.
Der var ikke noget til eventuelt.
Formanden takkede for god ro og orden.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Referent: Tommy Parbst