Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Hirsevænget - Rugvænget torsdag d. 28. april 2015
Til stede: Martin (S5), Jakob (H18), Jesper (R15), Per (R17), Peter og Bibi (R21), Nils (R23).
1. Jesper blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2. Peter fremlagde beretningen for både 2013 og 2014 (da der ikke var afholdt generalforsamling i 2014). Begge blev godkendt. Se beretningen for 2013 og beretningen for 2014 under dette referat.
3. Revideret regnskab for både 2013 og 2014 blev gennemgået af Jakob og godkendt. Bestyrelsens forslag til budget for 2015 blev godkendt. Se budgettet for 2015. Der kan dog derudover forventes behov for indkøb af en større og stærkere plæneklipper i 2015.
4. Forslag fra bestyrelsen om at overføre indeståendet på foreningens højrentekonto(ca. 21.000 kr.) til vejfonden blev vedtaget. Bestyrelsens forslag om fastholdelse af kontingentet på 1.200 kr. pr. parcel pr. år (deraf 200 kr. til vejfonden) blev vedtaget.
5. Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne.
6. Følgende blev valgt til bestyrelsen:
Formand: Peter Roschmann (R21)(genvalgt)
Sekretær: Nils Finken (R23)
Kasserer: Jakob Sommer (H18) (genvalgt)
Suppleant: Martin Korndal (Skelbækvej 5)
7. Som revisor blev Hans Erik Wolf (H12) genvalgt. Tommy Parbst blev valgt som revisorsuppleant.
8. Eventuelt
Mange kører for stærkt på Skelbækvej, der er skolevej, og fodgængerfeltet respekteres ikke af mange bilister. Bestyrelsen blev opfordret til at kontakte kommunen og Maglehøjskolen om sagen.
Bevoksningen på støjvolden mod s-togsbanen blev drøftet.
Vejfest i begyndelsen af september 2015 planlægges af Per (R17), Jakob (H18) og Bo (R13). Foreningen kan støtte økonomisk, hvis tilstrækkelig mange beboere deltager.
Mailadresser og telefonnumre på foreningens medlemmer kan vises på lukket del af foreningens hjemmeside (hirserug.dk), hvor den enkelte parcelejer kan oprette sig med selvvalgt brugernavn (gerne mailadresse) og password.
Bestyrelsen blev opfordret til at kontakte kommunen om status og muligheder for etablering af fiber efter de to gange gravning i f.m. fjernelse af luftledninger (i 2014) og udskiftning af vejbelysning (i april 2015).
Nils Finken (referent)
Beretning for funktionsåret 2014
Græsslåningsordningen gik endnu i år som den skulle, og igen med et år hvor maskinen havde ganske få driftsstop. Vi skal have kigget på en ny maskine evt. efter denne sæson. Den nuværende maskine er fra 2008 og må siges at have gjort det meget godt. Det er klart med i overvejelserne, at den nye gerne må have lidt større klippebredde samt lidt mere motorkraft. Vi skal også nævne, at når man slår græsset, er det vigtigt at huske, at de ca. 2 meter på den anden side af stien op mod banevolden også skal slåes.
Vi fik ikke afholdt generalforsamling og derfor heller ikke planlagt nogen arbejdsdag på fællesarealerne i 2014. De trænger nu til at få klippet kanter og gjort pænt omkring stenene på den store plæne. Så derfor skal der planlægges en arbejdsdag i 2015.
Den milde vinter medførte at vi ikke skulle have ryddet sne overhovedet, hvilket medførte en stor besparelse i forhold til årene før. Den eneste udgift har været til en grundejer, der af sig selv og uden for rækkefølge slog græsset på arealerne og fik den aftalte betaling for det.
Jakob Sommer, vores kasserer, kunne derfor aflevere et flot regnskab, som blev godkendt af vores revisor Hans Erik Wolf uden anmærkninger. Det har givet et flot resultat, som vi vil overfører til vejfonden. Det blev første år med den nye kontingentforhøjelse, og sjovt nok var der ingen, der skulle rykkes denne gang, måske vi skulle have hævet kontingentet noget før. Den sidste forhøjelse kommer i år 2015, og så er det fastlagt, at kontingentet er årligt 1200,00 kr. pr. parcel, hvoraf de 200,00 kr. tilgår vejfonden. Bestyrelsen påtænker at bruge vores højrentekonto til vejfonden for på denne måde at kunne skille driften og vejfonden fra hinanden. Tak til Jakob og Hans Erik for et flot stykke arbejde.
Vi har endnu engang fået nyt layout på vores hjemmeside. Det medførte desværre, at vi mistede nogle af de oplysninger, vi havde liggende tilgængeligt der. Vi er så småt ved at rekonstruere den igen, så der altid vil ligge referater, regnskaber og beretninger for de sidste 5 år på hjemmesiden. Det har været en stor hjælp at have dem der, da de fleste ejendomsmæglere har kunnet søge de oplysninger, de skal bruge i forbindelse med ejendomssalg.
Vi har inden for de sidste par år ikke fået uddelt vores velkomstbrev samt en lille hilsen til vores nye naboer, det skal vi have bragt i orden. Vi skylder at kigge forbi hos Hirsevænget 2A, 4B og nr. 18, Skelbækvej 5, samt snart Rugvænget 9. Velkommen til jer alle, vi er på vej.
Bestyrelsen arbejder med følgende projekter:
- Arbejdsdag på fællesarealerne 2015
- Ny snerydningsaftale
- Vejfest
Bestyrelsen 2014